Golf – en gentlemans sport
Golfsporten er en ægte gentlemans sport. Historisk har golf altid været forbeholdt rige mennesker, men i dag har mange flere folk adgang til sporten. Men nogle traditioner fortsætter simpelthen altid, og i golf er det at klæde sig pænt på greenen! Du behøver hverken være svinerig eller født i den rigtige familie, for at spille golf i dag, men en ting er sikkert: man klæder sig pænt, når man skal spille golf. Det gjorde de rige i gamle dage, og det fortsætter vi alle med at gøre i dag – sådan er sporten bare!
Hvad er eventet?
Inden du dog finder dit fineste tøj frem, så er det også værd at vide, at der skam også er forskel på, hvilket event du skal spille til – ens outfit skal passe til eventet. Er du bare ude og spille en kort pay-and-play med en kammerat, er det ikke lige så vigtigt med dit stiveste puds, men er det et fint arrangement med chefen eller en businesspartner, bør du gerne gøre et indtryk! Men hvordan klæder du dig så rigtigt til at spille golf?
Gode råd til påklædning
Et godt råd er altid at kontakte din golfklub for at høre, hvad deres dresscode kræver. Sådan er du sikker på, at du køber det rigtige tøj, der opfylder alle deres krav. Men ellers er der også en generel tommelfingerregel, når du skal klæde dig på til golf: du skal både se professionel med sporty ud. Hvordan gør du så det? Jo, du kan altid starte med en polo fremfor en t-shirt – det gør en markant forskel! Derudover kan du også tjekke, hvad de store sportstøjsmærker sælger, såsom Nike og Adidas – de har typisk hele golftøjsset. Andre tilbehør, der passer på golfbanen, er hatte, kasketter, handsker og veste. Det altså bare op til dig, at vælge hvilket tøj og tilbehør, du vil kombinere, og i hvilke farver. På golfbanen er det okay at vælge lidt mere spændende farver end normalt – bare dit outfit matcher!