Ridser i gulvet

Ridser i trægulvet – Hvad gør man?

Har du fået ridser i gulvet?

Der er intet så belastende som ridser i de ellers så flotte trægulve. Det er virkelig noget, som kan få hele boligen til at fremstå træt og nedslidt. Desværre forekommer ridser ofte i de forskellige typer trægulve, og de har alt for nemt ved at dukke op. Hvis du f.eks. får lyst til at flytte rundt på møblerne en eftermiddag, kan det efterlade nogle rigtig ærgerlige mærker i gulvet. Husdyr er også ret slemme til at sætte permanente aftryk. Derudover giver den daglige gang og færden rundt i hjemmet gulvet en vis mængde slitage over tid. Ridserne er altså med andre ord umulige helt at undgå.

 

Hvordan slipper du af med ridser i gulvet?

Men der er heldigvis mange ting, som du selv kan gøre for at komme ridserne til livs. Det meste kan klares med en simpel gulvafslibning eventuelt efterfulgt af en god ludbehandling. De fleste gulve har behov for denne behandling med nogle års mellemrum. Det er en lidt omfattende proces, men til gengæld er du sikret flotte gulve i din bolig. Hvis ridserne er dybere og alt for genstridige til at kunne fjernes med en gulvafslibning, kan det være nødvendigt med en gulvafhøvling. Afhøvlingen foregår i princippet på samme måde som afslibningen, men det er en tykkere lag, der fjernes.

 

Hvordan udfører du en gulvafslibning?

Du kan uden problemer selv udføre gulvafslibning i dit hjem. Der findes uendeligt mange guides til at gøre det selv rundt omkring på nettet. Når du har foretaget noget research, er der intet i vejen for, at du kan klare afslibningen på egen hånd. Du kan imidlertid også allierede dig med en dygtig gulvmand, hvis du har råd til det. Prisen på gulvafslibning afhænger naturligvis af opgavens omfang. Men hvis det giver mening for dig økonomisk, er det dejlig nemt at sætte en professionel til arbejdet. På den måde er du sikret et flot resultat uden at løfte en finger.