Lyt til din krop

Pas på dig selv, mand!

Undgå fremtidige smerter

Oplever du også ofte at vågne op om morgenen og føle dig lidt stiv i kroppen eller at have lidt ondt i ryggen efter at have siddet i 8 timer på arbejdet hver dag hele ugen? Så bør du lytte til din krop, for det kan være tegn på, at den har brug for behandling. Hvis ikke sådanne problemer tages alvorligt, kan de udvikle sig til permanente skader, og så bliver de først svære at komme til livs. Så selvom det måske ikke føles så slemt nu, og du synes, du har for travlt til et længere behandlingsforløb, bør du alligevel overveje at få det tjekket. Du bør passe på dig selv.

 

Hvad kan du gøre?

Der er flere ting at gøre, når det kommer til kropslige smerter eller ubehag, inden du opsøger en kiropraktor. Sørg først og fremmest for at mærke efter og holde øje med dine symptomer. Spørg eksempelvis dig selv om, hvor det gør ondt. Læg derefter mærke til, om smerten opstår i bestemte situationer. For eksempel får du måske ondt i knæet, når du er ude at løbe. Forsøg at lægge mærke, om det blot skyldes ømme muskler, eller om det kan være dine led, der er ømme.

 

Måske du skal ændre dine vaner

Oplever du smerter i mindre grad, bør du selvfølgelig alligevel tage dem alvorligt. Men inden du kontakter en professionel kiropraktor, kan du forsøge at ændre nogle af dine dårlige vaner. Man behøver nemlig ikke være kiropraktor for at vide, at det er usundt at sidde ned i 8 timer om dagen. Det kan også være, hvis du har ondt i ryggen, men samtidig ved, at du løfter tunge ting forkert dagligt. Ved at være opmærksom på dine vaner kan du altså kortlægge det, du skal ændre. Start småt, så du ikke overbelaster andre dele af kroppen og husk at give kroppen tid til at tilpasse sig forskellen.