Sådan undgår du fugtskader

Spar penge på varmeregningen – læs mere her

Gode fuger er vejen til færre fugtskader

Fugtskader kan ganske enkelt have alvorlige konsekvenser for din bolig, men det er heldigvis også skader, som du forholdsvis nemt kan væbne dig imod. Et af de byggematerialer, der er skabt til at sikre dit hus mod fugtskader, er fugning. En korrekt fugning er med til at isolere dit hjem, hvilket også betyder, at det bidrager til en væsentlig besparelse på varmeregningen, og der er derfor ingen grund til svinkeærinder på dette område. I dette indlæg giver vi dig gode tips til at undgå fugtskader og opnå korrekt fugning af dit hjem, hvilket både er relevant for dig, der ønsker at spare, og dig der ønsker at sikre en god boligværdi i forbindelse med salg.

 

Sådan undgår du fugtskader i hjemmet

Fugtskader kan være utroligt dyre at reparere, og vi ser særligt at ældre boliger ikke har tilstrækkelig isolering for at sikre mod fugtskader. Her får du de bedste tips til at undgå fugtskader i dit hjem:

 

  • Husk at lufte ud – også om vinteren: Når du lufter ud regelmæssigt, undgår du, at fugtigheden bliver høj. Derfor skal man også huske at lufte ud cirka 3 gange dagligt, selvom det fryser udenfor. Det er faktisk særligt vigtigt at lufte ud om vinteren, da husets vægge på denne tid af året er køligere, hvilket medvirker til større risici for at udvikle fugt.

 

  • Husk emhætten: Emhætten er et af de vigtigste remedier i hjemmet mod fugt. Hvis man ikke får tændt emhætten under madlavning, vil fedtstoffer og damp sætte sig i væggene og skabe et miljø med større risici for fugt i væggene. Hvis der ikke bliver skiftet luft under madlavning – som emhætten sørger for – skaber det generelt også et dårligere indeklima.

 

  • Tjek dine fuger: Hvis dit hjem er af ældre dato eller generelt bare slidt, har du brug for at få opdateret din fugning. Fugning er det bedste middel mod fugtskader, og derfor er det enormt vigtigt, at fugning i vægge og omkring vinduer er tidssvarende.

 

Hvis du står overfor et boligsalg, kan du risikere, at hvis dit hjem ikke er korrekt fuget, vil du få en K3 karakter i din tilstandsrapport. Det betyder, at der er kritiske skader i dit hjem, der skal rettes op på med det samme, og dette kan blive kosteligt for dig og din tidsplan. Få derfor hellere styr på fugning forud for salg.