DIY: Opnå et flot resultat, når du maler selv

Få de bedste maler råd her

Overvejer du at male dine vægge og lofter selv, så du ikke behøver hyre en maler? Så er du kommet til det rigtige sted! Udover at du sparer penge på professionelt malerarbejde, vil du stå tilbage med et resultat, du kan være stolt af. Bliv klogere på, hvordan du allerbedst opnår en flot finish, når du maler selv.

Planlæg dit malerprojekt og kom godt fra start

Selvom det kan være fristende at give sig i kast med den første og bedste pensel, du kan finde i skuret, så bør du planlægge dit malerprojekt grundigt, inden du starter. Beslut først, hvor mange vægge, der skal males, og hvor – er det på badeværelset, skal malingen være egnet til vådrum.

Beslut herefter, hvilken farve du ønsker. Hvid maling er et populært valg, fordi det matcher alle typer indretninger og udvider rummet. Du kan også male ét af værelsets vægge i en farve som mørkegrøn eller navyblå, som bidrager til et mere roligt og dæmpet miljø f.eks. i soveværelset.

5 råd til at male vægge og lofter

  1. Før du går i gang, skal du huske at afdække gulvet og eventuelle møbler samt spartle væggen, hvis der er huler. Husk også at vaske overfladen, så malingen har bedre mulighed for at sætte sig.
  2. Mal loftet, før du maler væggene. På den måde undgår du at spilde maling ned ad et par nymalede vægge.
  3. Brug kun loftmaling til lofter. Loftmaling er ikke nær så holdbart som vægmaling, idet væggene udsættes for mere slid end loftet gør.
  4. Mal udelukkende vådt-i-vådt. Det vil sige, du kun bør male én væg ad gangen, så malingen ikke tørrer ud. Det skaber den pæneste overflade.
  5. Mal kanter og rundt om stikkontakter med en lille pensel, før du anvender en stor malerrulle til resten.

Du er nu rustet til at komme i gang som maler! God fornøjelse.