Få en god akustik i mandehulen

Fjern den dårlige akustik med akustikplader

Hvad er akustikplader?

Som ordet meget tydeligt indikerer, er akustikplader et redskab til at få bugt med den dårlige rumklang i et lokale. Pladerne er en slags byggeplader, som er fremstillet i et lydabsorberende materiale som for eksempel mineraluld, perforerede gipsplader eller træbeton. Materialet gør, at akustikplader tager den irriterende genklang og fjerner dårlig akustik. Pladerne fås i mange forskellige designs, og de fleste vælger derfor at lade pladerne fungere som en del af indretningen.

 

Hvordan virker akustikplader?

Akustikpladerne fungerer på den måde, at de bremser lyden i at blive reflekteret rundt i et lokale. Lyd er usynlige bølger, der bevæger sig gennem luften. I et rum med dårlig akustik, rammer lydbølgerne vægge og lofter og reflekteres videre omkring i lokalet uden at miste fart lidt som en hoppebold. Når lyden rammer en akustikplade, absorberes den, eller også aftager den i fart, så den hurtigt dør ud. Det giver en behagelig og mættet rumklang, som forhindrer, at man skal råbe i munden på hinanden.

 

Hvor skal man bruge akustikplader?

Akustikplader kan både monteres på vægge og i lofter. Generelt er det en god idé at sætte dem på store, hårde flader i din bolig eller i en bygning. Det er netop de flader, der har en særlig tendens til at sende lydbolden videre for fuld skrue. Hvis du har en mandehule, hvor gutterne ofte kommer forbi til et spil billard eller bordfodbold, er det super smart at sætte nogle akustikplader op. På den måde undgår I at gå hjem med hovedpine efter en hyggelig aften. Tiltaget vil nok også glæde de andre i husstaden, som slipper for at høre på en masse unødig larm og brølen.