Dét laver en kloakmester

Kloakarbejde er ikke for sarte sjæle

Når det kommer til de mange håndværkerfag, som vi kan bryste os af i Danmark, er kloakfaget særligt vigtigt. Kloakarbejde er ikke for sarte sjæle, og hvis man ikke er specialuddannet inden for feltet, bør man slet ikke give sig i kast med kloakreparationer. Kloakvand kan indeholde bakterier og andre forurenende stoffer, der skal behandles med respekt, og det er her, hvor kloakmestren kommer i spil. En kloakmester er en fagperson, der er specialiseret i alt, der har med kloaksystemet at gøre, og deres arbejdsopgaver kan derfor også spænde bredt. I dette indlæg kan du læse mere om, hvad kloakmestrens arbejdsområder indebærer, og hvornår du bør ringe efter en.

 

Kloakmestrens arbejdsområder

En kloakmesters arbejdsområder relaterer sig naturligvis alle til kloakken og kloaksystemet, men inden for dette felt kan der være stor variation. En kloakmester arbejder både med inspektion, rensning, reparation, udskiftning, installation og ikke mindst vedligeholde af kloaksystemer – både for private og i offentlige henseender. Kloakmesterens arbejde er påvirket af diverse lovgivninger og reguleringer, der har til formål at sikre, at kloaksystemer fungerer effektivt og sikkert, og at de beskytter miljøet. Disse love og regler er blandt andre:

 

  • Miljøbeskyttelsesloven
  • Vandforsyningsloven
  • Planloven
  • Bygningsreglementet

 

Kloakmestre arbejder derfor med udgangspunkt i de krav for standarder og sikkerhed, som er fremsat i disse love og reguleringer. Det er din garanti for, at din autoriserede kloakmester altid arbejder med øje for vores fælles miljø og vores fælles drikkevand, når der arbejdes på private kloakker.

 

Hvornår bør du ringe til en kloakmester?

Du bør søge hjælp fra en kloakmester, hvis du oplever nogen som helst problemer med dit kloak- eller afløbssystem. Det kan være, at du oplever en ubehagelig lugt, høje lyde fra kloakken, problemer med tilstopning eller lignende. Det er altid vigtigt at tage affære så hurtigt som muligt, når det kommer til kloakproblemer. Dertil er det vigtigt, at du altid vælger en autoriseret kloakmester.