Når øksen skal svinges og træer skal fældes
Skal udsynet forbedres? Eller trænger det grønne liv i haven til en kærlig hånd? Årsagerne til, at man ønsker et træ fældet kan faktisk være ret mange, men man kan godt være i tvivl om, hvorvidt man faktisk gerne må hive øksen eller motorsaven frem fra skuret og gå i gang. Når først man har sat sig for at gøre det, kan det nemlig hurtigt blive fristende at gå i gang med det samme. Det er dog alligevel en god ide, lige at sætte sig ind i forholdsreglerne inden man går i gang med fældearbejdet.
Må man gerne fælde træer selv?
Det kan selvfølgelig virke som den bedste ide, selv at gribe fat i værktøjet og gå i krig med beplantningen. Men må du selv stå for fældning af træer? Svaret er: Måske!
Det virker som et kedeligt svar, men det er også det bedst mulige svar. Der er ingen gældende regler eller lovgivning for, hvorvidt du må fælde træer på din egen grund – der kan dog være regler i din specifikke lokalplan, så tag lige et kig på den, inden du svinger øksen. At fælde træer er heller ikke nødvendigvis lige til, så selvom det er fristende at klare den selv, kan der også være fordele i at få en professionel til at hjælpe.
Regler for træer i skel
Der er en udbredt idé om, at der er regler for højden på træer i skel – men det er der faktisk ikke. Den eneste reelle regel for højden på træer i skel er, hvis der er tale om et decideret hegn af træer. Disse må nemlig ikke overstige en højde svarende til højden på fælleshegnet plus afstanden til fælleshegnet.
