Isolering forbedrer indeklimaet

Derfor kan hulmursisolering være en god løsning på dårligt indeklima.

Der findes rigtig mange symptomer på, at du burde få gjort noget ved dit indeklima. Hvis du oplever irritation i øjne, næse og svælg eller hoste, så kan det være på grund af dårligt indeklima. Kvalme, svimmelhed, hovedpine, træthed og koncentrationsbesvær er andre symptomer. Så hvis du kan mærke nogle af disse symptomer over en længerevarende periode, bør du måske overveje at gå dit indeklima efter i sømmene. Andre indikationer på at dit hjem har et dårligt indeklima er, hvis der er dug på vinduerne, hvilket nemlig er et tegn på, at dit hjem er meget fugtigt og måske ikke har den rette cirkulation af luft. Dårligt indeklima kan både være selvforskyldt, men også være bestemt af standen på dit hus. Der findes mange forskellige faktorer, som har en indflydelse på indeklimaet.

 

Hvordan forbedrer man sit indeklima?

Der er mange punkter, hvorpå du kan forbedre indeklimaet i dit hjem. Herunder kan du se en liste omkring nogle af de ting, du kan gøre:

  • Luft ud regelmæssigt
  • Undgå så vidt muligt at tørre tøj indendørs
  • Tænd emhætten under madlavning
  • Undgå at benytte levende lys mere end nødvendigt
  • Gør rent jævnligt

 

Hvad så hvis det ikke virker?

Hvis du oplever, at du allerede er god til at holde et godt indeklima, og du stadig oplever symptomer – så skal du sikre dig, at din bolig er ordentligt isoleret.  Isolering er en meget væsentlig faktor, og derfor kan det være nødvendigt med efterisolering i form af enten loft- eller hulmursisolering. Det kan nemlig være, at det netop er hulmursisolering, der mangler for, at du rammer det helt perfekte indeklima. Inden du dog begynder at foretage større indgreb i din bolig så prøv at gøre alt, hvad du selv kan for at skabe et godt indeklima. Men se også gerne realiteterne i øjnene, hvis du bor i et ældre hus. Så er hulmursisolering helt sikkert nok værd at overveje.