Hvilke former for murerarbejde kan du selv foretage?

Sådan kan du selv bygge drømmehuset

Nybyggeri: Gør det selv eller få hjælp af en murer

Mange kender det scenarie, at de er gået i gang med et byggeprojekt med deres partner, hvorefter der opstår en tvivl omkring, hvad det egentlig er lovligt at foretage sig, og hvad man skal bruge en murer til. Denne artikel vil derfor være dybdegående i forhold til at afklare, hvilket arbejde der er lovligt selv at give sig i kast med samt det arbejde, der skal bruges en professionel murer til.

Du behøver ikke at være murer for at gå i gang med nybyggeriet. Hvis du er dygtig med hænderne, kan du udføre en del gør-det-selv-arbejde i hjemmet lovligt.

Når det kommer til murerarbejdet, er det i princippet tilladt at foretage alt murerarbejdet selv. Dette står i kontrast til el- og VVS-arbejde, hvor der er sat begrænsninger for, hvad man selv kan foretage af arbejdet i hjemmet.

I forhold til murerarbejdet er det vigtigt at huske at følge normer og anvisninger, hvilket sikrer, at arbejdet bliver udført på lovlig og fagmæssig korrekt vis. Det, du skal huske, er at tjekke bygningsreglementet og relevante SBI-anvisninger, hvis du er i tvivl om noget. Noget andet, der er altafgørende, er også, at du ikke river bærerende eller stabiliserende vægge ned.

 

Hvad skal du have styr på, før du selv giver dig i kast med murerarbejdet?

Det er vigtigt at have styr på teknikken, før du begynder at mure en væg op, eftersom det er en kunst i sig selv at tilpasse mængden af mørtel og lægge stenene korrekt. Du skal gøre således, at du spreder mørtel ud på den underliggende sten, hvorefter den næste sten skal placeres i en vinkel på 25 grader mod den underliggende sten. Derefter skal stenen presses frem mod nabostenen samtidig med, at den skal trykkes ned. Herved fordeles mørtlen under stenen. Den mørtel, der er blevet klemt ud mellem siderne, kan fjernes med en murske.

 

Hvornår skal du vælge en fagmand?

Som beskrevet i det ovenstående afsnit kan ufaglærte godt selv klare murerarbejdet, men hvis du alligevel ønsker et resultat, du uden tvivl kan være stolt af, kan det være fordelagtigt at henvende sig til en kompetent murer, der kan udføre arbejdet til perfektion. Dette muliggør også, at du kan bruge din tid på noget, du er dygtig til og blot kan nyde resultatet af murerens flotte arbejde.