Dette skal du vide om hjulskift

Så tit skal du foretage et hjulskift

Vigtigt med et hjulskift

Der er flere gode grunde til at skifte hjul minimum 2 gange om året. Vinterdæk på bilen er meget vigtigt, når temperaturen begynder at falde (under 7 grader), og vejene bliver glatte. Vinterdæk giver din bil et bedre vejgreb og holder den derfor bedre på vejen. Det er dog mindst lige så vigtigt, at du skifter tilbage til sommerdækkene, når den kolde tid er forbi, da bremselængden forbedres i forhold til vinterdækkene. Derudover bliver de hårde sommerdæk mindre slidt, hvilket er gavnligt for bilens brændstofforbrug. Hjulskift og dækservice er derfor sikkerhedsmæssigt og økonomisk fordelagtigt for alle bilejere.

 

Forskel på hjulskift og dækskift

Et hjulskifte er afmontering af hele hjulet, hvilket eksempelvis finder sted i forbindelse med skift mellem sommer- og vinterdæk. Et dækskifte drejer sig blot om skiftet af bilens dæk eksempelvis i tilfælde af slitage eller punktering.

 

Tjek på dine dæk

En god måde at holde øje med, om dækkene skal skiftes, er at se på mønsterdybden i dækkene. Færdselsloven siger, at bildæk skal have en mønsterdybde på minimum 1,6 mm, men det anbefales, at du har ca. 3 mm mønsterdybde på dine sommerdæk og 4 mm på dine vinterdæk. Dækkene skal også skiftes, hvis de er ældede, unormalt slidte, beskadigede eller punkterede. Hvis du er i tvivl om dine dæks tilstand, kan du altid få tjekket dine dæk hos et autoværksted.