Hvorfor er elcykler blevet så populære?
Fra år 2015 til 2020 – på trods af coronapandemien – har salget af elcykler været rekordstort! Faktisk viser tal fra Danmarks Statistik, at der har været tale om en stigning på 200% i salget af elcykler. Og selvom coronapandemien medbragte nedlukning og hjemmearbejde, så er det første gang, at der er blevet solgt så mange danskproducerede elcykler i ét enkelt kvartal, der blot fra april til juni blev til en samlet værdi af 18 millioner kroner. Elcykler kan være det perfekte alternativ til bilen, og er altså en bragende industri – men hvad gør dem så attraktive?
Derfor skal du vælge en elcykel
Med hele 376.000 elcyklister i Danmark og endnu flere der overvejer at skifte til dem, er elcykler en konstant voksende industri. Og det er der gode grunde til. En helt central undersøgelse om elcykler af Vejdirektoratet viser bl.a.:
- Elcykelbrugere føler sig motiveret til motion og sundhed via elcyklen
- De føler, at deres transport er mere fleksibel, praktisk og nemt
- Elcykler er er klimavenlige og bringer nye naturoplevelser på cykelturen
- Bedre planlægning af sin tid vha. elcyklen, der minimerer stress og irritation
- Elcyklister cykler oftere
- Og meget mere…
Hvordan vælger du den rette elcykel?
Der er altså mange fordele ved at have en elcykel. Men hvordan vælger man så den rette elcykel? Et eksempel på et innovativt dansk brand, der sikrer en kvalitetsrig elcykel, kunne fx være E-fly. De fokuserer på at producere brugervenligt udstyr og en lydsvag motor – så bliver cykelturen næsten ikke mere behagelig.
Der er også elcykler til enhver personlighed: Den klassiske, citybiken og mountainbiken. Den elektriske mountainbike er ideel for den, der gerne vil give den gas i skoven eller kører i lidt hårdere miljøer. Citybiken har et mere moderne udseende med fokus på komfort, og er ideel til både lange og korte cykelture i byen. Og den klassiske er for dig, der cykler korte distancer og bare vil have det komfortabelt, mens du cykler.
Så skift til en elcykel i dag og vær med til at gøre Danmark til et grønnere, sundere og gladere samfund!
