Brugt bil eller ny bil
Mange danskere står fra tid til anden i den situation, hvor de skal beslutte, om de skal købe en ny bil eller en brugt bil. Idet du hhv. vil opnå nogle fordele ved begge scenarier, vil denne artikel gå i dybden med, hvad der er værd at være opmærksom på.
Hvilke fordele og ulemper har brugte biler?
Brugte biler har mange fordele. Den primære fordel, der er ved at købe en brugt bil, er den lavere pris, der er forventelig relativt til køb af ny bil. Herved kan du altså få en større bil med mere udstyr og komfort til en lavere pris. Også hvis du ikke forventer at skulle eje bilen gennem en længere periode, er en af ulemperne ved køb af ny bil, at den mister stor værdi, idet den forlader forhandleren, og det er herved en fordel, at dette ikke er samme tilfælde for den brugte bil.
Ulempen ved at vælge den brugte bil er, at du ofte kun får 24 måneders reklamationsret samt ingen eller kort garanti. Derudover ved du heller ikke, hvor den/de tidligere ejer/ejere har kørt. Du kan derfor være uheldig, at bilen går hyppigere i stykker sammenlignet med en ny bil.
Det kan være fordelagtigt at vælge den brugte bil, hvis du ikke har råd til den type bil, du ønsker fra fabrikken. Et andet scenarie, hvor den brugte bil også kan være værd at vælge fremfor den nye, er, hvis dit kørselsbehov ikke er særligt stort. Under dette scenarier kan det være optimalt at købe en brugt leasingbil, der har gennemgået de påkrævede serviceeftersyn og i gennemsnit er blevet afskrevet mere på end gennemsnittet af tilsvarende biler. Derfor vil dit begrænsede kørselsbehov ikke have en betydelig indvirkning på fremtidige afskrivninger, hvorfor prisen nogenlunde vil forblive den samme.
Hvilke fordele og ulemper er forbundet med køb af ny bil?
Den primære fordel ved køb af ny bil er, at du får bilen lige fra fabrikken. Du får med andre ord leveret bilen med nyvognsgaranti og skal derfor de efterfølgende år kun betale serviceomkostninger ideelt set. Ved køb af ny bil går der flere år, før bilen skal have nye dæk, kobling, udstødning osv.
Idet bilen ikke har haft flere ejere, er du selv herre over at sikre bilens stand og du kender hele bilens historie. En anden fordel er også, at du selv kan vælge det udstyr, som du ønsker, at bilen skal have.
Den primære ulempe ved at vælge den nye bil fremfor den brugte er, at bilen lider et stort værditab, idet den forlader forhandleren. Dette er uundgåeligt og bare en almen konsekvens af at købe en splinterny bil, hvilket hænger sammen med, at brugte biler generelt handles til en lavere pris end nye biler.
Hvornår skal du vælge en ny eller brugt bil?
Her er de fordele, der findes ved at vælge en ny bil:
- Du får gratis garanti på bilen
- Der er færre udgifter til reparation
- Afgifterne er faldet
- Renten på billånet er lavere relativt til den brugte bil
- Bilen er sikrere
- Du har mulighed for at vælge det nyeste udstyr
Her er de fordele, der findes ved at vælge brugt bil:
- Lavere pris, hvis budgettet ikke rækker til en ny bil
- Bilen er ikke så dyr at sælge, da bilen har været igennem det største værditab
- Du kan få en stor bil til små penge
- Du kan typisk få bilen hurtigere i forhold til den nye bil, der evt. skal sendes fra fabrikken
