Briller eller kontaktlinser? Lad din optiker hjælpe dig

Få styr på dit syn med hjælp fra en optiker

Fordele og ulemper: Det skal du være opmærksom på

I takt med, at vi bliver ældre, forværres synet gradvist. Mange oplever at blive nærsynet, andre har døjet med synsproblemer hele livet. Heldigvis findes der mange måder, hvorpå man kan korrigere synet, så det ikke længere er en skavank i hverdagen. Det klassiske valg for at løse ens synsproblemer er briller. I dag kan man få briller, der er tilpasset til ethvert behov. Uanset om man har store synsproblemer eller blot mangler læsebriller, er det let at få et par briller. Briller kan imidlertid have en række ulemper – særligt hvis man dyrker sport eller har en aktiv hverdag. Når man bevæger sig, kan der nemlig ske en forvridning af synet, hvis man benytter briller. Herudover har brillerne også let ved at dugge til eller blive snavsede i løbet af en dag. I denne forbindelse kan kontaktlinser være et utrolig godt alternativ. Bruger man linser, vil man nemlig ikke opleve samme forvridning. Der er ingen kant fra brillen, der forvirrer synet. Linser kræver dog større vedligeholdelse end briller. Har man månedslinser, skal de renses i demineraliseret vand hver dag. Kontaktlinser kan ligeledes blive tørre og irritere øjet. Af den grund er det vigtigt, at man søger hjælp hos en optiker, inden man træffer en endelig beslutning.

 

Brug brillen til at definere din stil

Hos optikeren har de et stort udvalg af briller til mænd, kvinder og børn. Der findes mange forskellige stilarter, former og nuancer. Dette åbner ikke blot op for muligheden for at finde det helt rette sæt briller – det kan også være en moderigtig fordel. Mange ser det som en irritation, når det er tid til at få briller. Det ændrer ens udseende og er ofte en tilvænning, som for nogle virker uoverskuelig. Der kan imidlertid være mange fordele ved at vælge en smuk brille hos en optiker. Briller kan nemlig være med til at skabe et unikt og individuelt udtryk. De er med til at forme ansigtet og kan yde en tilføjelse til ens outfit. Briller står således på samme fod med andre accessoires såsom ure, bælter og tasker – og de kan være med til at forme din stil på ny.

 

I tvivl? Derfor skal du kontakte en optiker

Hvis du er i tvivl om, hvilken løsning der passer bedst til dig, er det en god idé at søge rådgivning hos en optiker. Her vil man få kyndig vejledning, uanset om man eftersøger en alternativ løsning eller har særlige synsproblemer. Ofte er valget mellem briller og kontaktlinser ikke en enten/eller beslutning. Mange vælger at kombinere de to valg, så man både har et par flotte briller til festen og kontaktlinser til sportsaktiviteten. Mulighederne er mange og afhænger af din hverdag. Derfor anbefales det, at du søger ned i din lokale optiker for at blive klogere på mulighederne.