Sjove aktiviteter du kan leve med vennerne

Find på noget nyt

Når du skal have en hyggelig dag med dem, du holder af, så sker det ofte, at det bliver det samme man laver hver gang. Skal du have det sjovt med gutterne ender I sikkert med at tage en bytur eller sidde plantet i en sofa foran et fjernsyn. Men indimellem er der behov for at ryste posen og komme ud og se noget nyt. Om det så er en kulturel tur i teatret eller en vildmarkstur i det fri, så kan noget fornyelse gøre underværker for jeres venskab. Det gavner at opleve hinanden i nye omgivelser under anderledes omstændigheder. Det bringer nye, måske ukendte, sider frem i jer alle, hvilket vil styrke jeres bånd.

 

Gode ideer til sjov med vennerne

Det er en rigtig god idé at samle venneflokken omkring en aktivitet. Et fælles adrenalinrush er et stærkt minde at have med i bagagen, og I vil kunne tænke tilbage på det med et smil på læben længe efter. Gode bud på sjove aktiviteter med drengene kunne for eksempel være:

 

  • Paintball

Tag gutterne med ud og skyd paintball. På den måde vil I kunne udfolde jeres indre soldat og have en sjov eftermiddag med taktisk tænkning og flyvende kugler om ørerne. Det er en god måde at ryste gruppen sammen på, når I skal planlægge, hvordan I nedkæmper fjenden.

  • Gokart

Hiv kammeraterne med på gokartbanen. Her kan I i fællesskab sætte jeres iboende fartdjævel fri og fyre den af med speederen i bund og pulsen bankede i tindingerne.

  • Klatring

Tag vennerne med i en underholdende og udfordrende klatrepark og få en anderledes oplevelse, som du måske ikke lige gik og overvejede. En klatrepark er et oplagt valg, hvis du trænger til at komme ud under åben himmel med dine allerbedste kammerater. I vil blive udfordret både mentalt og fysisk og måske rykke jer personligt hver især og som gruppe.

 

En hyggelig dag i haven

Hvis budgettet ikke er til de helt store udskejelser, så kan du heller aldrig gå galt i byen med en grillaften hjemme i haven. Samværet med drengene behøver ikke altid at være bundet op på fysisk aktivitet, hvor hjertet hamrer, og adrenalinen suser rundt i kroppen. En dejlig sommeraften med gode bøffer, kolde øl og kongespil skal man ikke kimse ad. Uanset hvad pengene er til, skal venskaberne prioriteres og holdes ved lige.