Løft hovedet med kognitiv terapi

Kognitiv terapi kan gøre dig gladere

Hvad er kognitiv terapi?

Kognitiv terapi er en form for psykoterapi, der fokuserer på at ændre negative tankemønstre og adfærdsmønstre. Det er en evidensbaseret metode, og den har vist sig effektiv i behandling af en række psykiske lidelser, herunder depression, angst og spiseforstyrrelser. Vi fortjener alle at dyrke vores eget velvære, sætte tid af til selvpleje og ikke mindst at få hjælp, når vi har brug for det. Kognitiv terapi udbydes hos mange forskellige psykoterapeuter rundt omkring i Danmark, og mange af dem har et øget fokus på at gøre det lettere for unge mænd og drenge at række ud efter hjælp og forbedre deres mentale sundhed. Det er nemlig en tendens til, at de unge mænd og drenge overses i debatten om de unges mistrivsel.

 

Tag ansvar for din egen mentale sundhed – ræk ud efter hjælp

Det har alt for længe været sådan, at mænd går væsentligt mindre til lægen – og til terapi –  end kvinder. Det hænger sammen med, at det i mange samfund og i mange århundreder har været opfattet som en svaghed for mænd at tale om deres følelser eller gå i terapi. Men i virkeligheden er det jo en styrke at turde sætte ord på sine følelser og tage ansvar for sin egen mentale sundhed. Det vil ultimativt gøre dig til et bedre menneske for alle dem, som du holder af. Her er kognitiv terapi en sikker og effektiv måde for mænd (og kvinder) at bearbejdere deres følelser og tankemønstre på. Terapien hjælper med at identificere negative tankemønstre, som skader os og vores velvære, og så hjælper terapien dig med at finde alternative måder at tænke og handle på.

 

Tag små skridt på vejen til et bedre liv

Der er bestemt en voksende bevidsthed om, at det er vigtigt at tage sig af sin mentale sundhed, og flere mænd er begyndt at søge hjælp. Der er dog stadig et stykke vej, og for mange kan det være skræmmende at tage det første skridt. Kognitiv terapi er et af de små skridt, du kan tage på vejen til at lære dig selv bedre at kende, så du endeligt kan passe bedre på dig selv.