Utroskab er for mange et tabubelagt emne, som det ikke er hverken rart eller let at tale om. Det er dog ikke desto mindre et faktum, at det er en del af mange danskeres liv. Når man hører ordet utro, vil mange måske som det første tænke på mænd, der er konen eller kæresten utro med en fremmed kvinde. Dette er dog langtfra et repræsentativt billede på hvem og hvor mange, der er ramt af utroskab, da kvinder i lige så høj grad kan være tilbøjelige til at tage del i den forbudte akt. Dette er dog af uransagelige årsager ikke noget, som der tales eller skrives ret meget om, hvorfor det tit er mændene, der står for skud, når de utro syndere skal udpeges. Det kan for mange mænd være med til at gøre problemet endnu større, da man som mand måske kan føle sig endnu mere magtesløs og utilstrækkelig som følge heraf, hvis man finder ud af, at ens partner er utro. Vi har derfor udarbejdet en guide til, hvad man som mand kan være opmærksom på i relation til kvinders mulige utroskab samt årsager hertil:
Føler sig ikke set eller hørt
- En hovedårsag til hvorfor din kone eller kæreste er utro kan tage udgangspunkt i, at hun ikke føler sig set eller hørt nok af dig. Dette er ofte ensbetydende med, at hun dermed føler sig overset og ikke lyttet til, hvilket kan føre til, at hun søger denne form for dialog og opmærksomhed et andet sted.
Mangel på spænding
- Mangel på spænding er nok noget, som mange kan nikke genkendende til i et længerevarende forhold eller ægteskab. Dette kan være en typisk årsag til, hvorfor din partner i visse tilfælde søger spændingen andetsteds hos en anden mand, da hun ikke længere oplever den med dig.
Mangel på følelser eller forelskelse
- Denne årsag hænger ofte sammen med en af de øvrige årsager, da man på dette punkt ikke længere føler sig følelsesmæssigt engageret på samme måde som tidligere. Hvis dette er tilfældet, kan kvinder have en tendens til at projicere og/eller lede efter disse romantiske følelser et andet sted, hvilket kan føre til en affære med en anden eller andre mænd, som hun mærker større følelser med.
Bedre sex
- Dette er en mere klar og simpel årsag til, hvorfor din kone/kæreste er dig utro. Hun føler sig ikke længere seksuelt tilfredsstillet og søger derfor denne tilfredsstillelse udenfor hjemmet. Dette har dog endnu engang ofte en sammenhæng med en eller flere af de øvrige årsager, da kvinder ofte forbinder det seksuelle med det følelsesmæssige på et større plan end mange mænd.
Hvordan kan det undgås, og hvor er der hjælp at hente?
Det er svært at komme med et endegyldigt svar på, hvordan utroskab kan undgås. Noget af det vigtigste, man kan gøre, er at tale ærligt og åbent sammen om sine følelser og tanker. Hvis utroskaben har fundet sted, kan man evt. få hjælp af en parterapeut, sexolog eller psykolog for at komme sig over det både som mand og par.