Ønsker du en ægte New Yorker-stil i en murstensvæg?

De tre måder, hvorpå du kan få en rustik murstensvæg i din bolig

Sådan får du en rå murstensvæg

Hvis du ønsker en rå murstensvæg i din bolig, er der grundlæggende 3 måder, du kan opnå dette på ved brug af din indre murer:

  • Ved at blotte en eksisterende murstensvæg
  • Ved at bygge en murstensvæg fra bunden
  • Ved at lave en falsk murstensvæg

Hvordan bygger man sådan en væg?

Uanset hvilken af de tre ovenstående muligheder, du vælger, vil du opnå resultater, der er unikke på hver deres måde.

Den blottede murstensvæg giver et utroligt råt look, og i endnu højere grad, hvis du ikke polerer den. Hvis du ønsker et rigtigt industrielt udtryk fra væggen, jo mere mørtel og puds du lader sidde, jo bedre. Derudover er resultat heraf også bestemt af, hvad der er bag vægbeklædningen.

1)

Den blottede mursensvæg:

Processen, for at komme ind til det oprindelige udseende af muren, vil typisk forløbe således:

  • Bank et test-hul et eller to steder for at tjekke, om du har flotte mursten
  • Fjern gipsplader og puds. Pudsen skal bankes forsigtigt med en hammer, da du ikke vil beskadige murstenene.
  • Brug stålbørste til at børste det sidste puds af
  • Vask murstensvæggen med vand
  • Giv muren forankringsgrunder for at forhindre drysning

2)

Den nye murstensvæg er derimod lettere at passe ind i et moderne hjem og vil utvivlsomt se mere elegant ud.

Du får looket således:

For at murstensvæggen kan opføres, er det et krav, at underlaget er stabilt. Det kræver, at gulvbelægningen fjernes, hvorved væggen kan støbes fast. Du skal være opmærksom på, at dette umiddelbart ikke er et projekt, du skal foretage, medmindre du er uddannet murer. Udover at være flot har murstensvæggen også den egenskab, at den er god til at lydisolere samtidig med, at den opsuger varmen.

3)

Den falske murstensvæg kræver en forholdsvis stor indsats, hvis du gerne vil have den til at se autentisk ud.

Du kan lave en falsk murstensvæg ved brug af gamle murstensskaller. Dette kan du gøre ved at etablere en gipsvæg, hvorpå der kan monteres murstensskaller på. Du skal vælge de murstensskaller, der lever op til dine forventninger, hvorefter de kan monteres på gipsvæggen. Det skal bemærkes, at det kan være besværligt at få murstensvæggen til at se helt autentisk ud, hvis du har et stramt budget, hvorfor du kan overveje at male den efterfølgende.