Byg anneks til børnene og bliv årets far

Point hos ungerne med et anneks

Man kommer desværre ikke uden om det: nogle gange er hjemmet eller sommerhuset bare ikke stort nok. Dette gælder især hvis der er børn eller teenagere i familien, som også har brug for plads og – især senere i livet – privatliv. Der er heldigvis point at score i et anneks.

Et anneks er en fritstående tilbygning på dit hjem, lidt ligesom en hytte. Den kan tjene mange forskellige formål, lige fra ophold til opbevaring, og kan give din have et helt unikt præg. Med et separat “hus” som børnene eller teenagerne kan bruge som værende deres, bliver du helt sikkert årets far.

Hvis annekset hører til et sommerhus, vil du også kunne bruge det til opbevaring af havemøbler over vinteren (såfremt at det er isoleret, selvfølgelig). Mulighederne er altså mange med et anneks. Og hvis du har hænderne skruet godt på, kan du endda bygge det selv – du behøver nemlig ikke være uddannet tømrer for at bygge et anneks.

Sådan bygger du dit anneks

Inden du påbegynder arbejdet bør du orientere dig om hvilke reglementer og begrænsninger der er gældende for et anneks i dit tilfælde: hvor langt fra sti og nabo det skal placeres (2,5 meter på almindelig grund, 5 meter ved sommerhusbebyggelse), højde, m.m.

Et anneks bygges sædvanligvis i det samme materiale som hovedhuset, oftest mursten eller træ. På den måde samler det hele ejendommen og danner en rød tråd. Man kan dog alligevel vælge at bygge annekset i et anderledes materiale eller i en komplementerende farve.

Find den helt rette placering til annekset, og påbegynd derefter det dannende forarbejde: fundamentet, rem, skeletter og tagspær. Derefter bevæger du dig langsomt “udad” med tag, vægge og gulv, og til sidst kommer de små ting som f.eks. maling. Dan dig en gennemført plan over, hvordan de forskellige trin skal gøres, så det hele er planlagt.

Vær ikke bange for at være kreativ med designet på annekset. Eftersom at et anneks er en mindre bygning end et traditionelt hus, er det nemmere at gå på opdagelse i spændende ideer.

En tømrer kan også bygge dit anneks

Lad det dog blive sagt højt så alle kan høre det: ja, du kan godt blive årets far selvom du ikke selv har bygget ungernes anneks. Hvis du får en dygtig tømrer til at udføre arbejdet, får du med garanti et fantastisk og velbygget anneks, som udover at holde i mange år fremover, også vil opfylde alle ungernes ønsker. Årets far behøver ikke nødvendigvis være ham der bygger et anneks – det er også ham der er bevidst om egen tid og egne evner.