Sådan kommer du i gang med at udskifte tagrender

Skridt for skridt: Udskiftning af tagrender

Udskift slidte tagrender

Er der en blikkenslager gemt i dig? Så er det meget muligt, du kan udskifte dine tagrender helt selv. Tagrenderne spiller en vigtig rolle i at lede regnvand væk fra boligen, så man ikke risikerer fugtskader eller ødelagte facader. Tagrender er vigtige at vedligeholde, så kvaliteten af din bolig sikres og bevares længst mulig – det kan man gøre med en grundig rengøring af render og nedløbsrør to gange om året.

Er dine tagrender slidte og ødelagte, er det tegn på, de bør udskiftes. Inden du sætter i gang med at udskifte tagrenderne, skal du tænke over, hvilken type og kvalitet, du ønsker, da dette har betydning for prisen for projektet – og dermed om det kan betale sig, at gøre det selv.

 

Materialer og udstyr, du skal bruge

Når der sættes nye tagrender op, skal du have fat på:

  • Rendejern
  • Rendejernsbukker
  • Forfjedre
  • Vaterpas
  • Hammer
  • Endestykker
  • Monteringslim
  • og naturligvis tagrender

Har du ikke alle materialer inden for rækkevidde bør du overveje, om det bedre kan betale sig at leje det rette udstyr eller få en professionel montør til at opsætte dine nye tagrender.

 

Sådan udskifter du din tagrende

  1. Start først med at løsne de gamle rendejern, og fjern dem herefter. I bør være to personer til at fjerne tagrenden, da en tagrende er ret tung.
  2. Fjern gamle forfjedre og monter nogle nye. Forfjedrene skal bankes ned over rendejernene for at holde tagrenden på plads.
  3. Mål op til nye tagrender, så de passer i husets længde.
  4. Fastgør endestykker til tagrendens to yderste sider, så vandet ikke løber ud til siden.
  5. Sørg for at samlingerne på tagrenderne overlapper hinanden. Husk at lukke dem ordentligt af med monteringslim og samlestykker.