Rengøring af badeværelset
Badeværelset er et vådrum, og møblerne er derfor designet til at kunne holde til fugt og vand i højere grad end andre møbler, men derfor er det stadig vigtigt at passe godt på dem og gøre dem grundigt rene, så de holder i mange år, og bliver ved med at være pæne.
Da badeværelset også er et godt samlingssted for bakterier grundet de svingende temperaturer, anbefales det at gøre badeværelset rent én gang om ugen. Det behøver ikke være besværligt, og bruger du de rigtige produkter, kan du nemt og hurtigt få et skinnende, lækkert badeværelse.
Forebyggende vedligeholdelse af VVS-installationer
Et badeværelse kan hurtigt komme til at se slidt og brugt ud, hvis det ikke holdes rent og frit fra snavs og kalk. Særligt kalk er en stor synder og en stor årsag til, at mange skal have fat i blikkenslager og VVS’er for at skifte badeværelsesmøbler.
Inden du ringer til blikkenslageren, kan du dog selv gøre noget for at holde det pænt og rent. Toilettet kan skrubbes med WC-rens indeni og universalrengøring udenpå og på brættet for et rent toilet. Brug eddike til at skrubbe render væk.
Fliserne på badeværelset kan skrubbes med en blanding af 2 dl opvaskemiddel og 1 dl eddike eller 1/4 dl eddikesyre. Hæld vand på fliserne først og skrub så løs på både fliser og fuger.
Brusenichen og armaturet kan skrubbes med samme blanding og kan med fordel sidde lidt, inden du skrubber og vasker af igen. Således kan du undgå besøg fra en VVS eller blikkenslager.
Optimering af badeværelsets layout
Både det store og det lille badeværelse kan indrettes, så bliver et hyggeligt rum, hvor der er plads til alle møbler og opbevaring. Det lille badeværelse er ofte sværere at indrette, men det handler om at se muligheder. Der findes mange møbler til optimering af plads og opbevaring.
Skal badeværelset udvides eller renoveres, så snak med din blikkenslager eller VVS’er om, hvordan du får det bedste badeværelse med plads til det hele og til hyggen.