Små altaner med stor personlighed: Kreative DIY-løsninger

Vælg multifunktionelle møbler

Har man en lejlighed, følger der som regel en lille altan med. For de fleste kan det imidlertid virke som en stor udfordring at indrette så lidt plads på en hyggelig måde. Der er heldigvis mange tiltag, man kan gribe om for at få det meste ud af den trængte plads. Det første, man kan gøre, er at vælge pladsbesparende og multifunktionelle møbler. Man kan eksempelvis vælge en bænk med opbevaring eller sammenklappelige møbler, der hurtigt og nemt kan flyttes, når de ikke er i brug. En kreativ idé til at give din altan personlighed kan være at inddrage genbrugte materialer ved at få en smed til at omdanne gamle jernrør til unikke og funktionelle møbler, der passer perfekt til din lille udendørs oase.

 

Skab en hyggelig atmosfære med belysning og lækre tekstiler

Har du et lækkert møbel fra en smed, kan det være en god idé at vælge puder, tæpper og andre tekstiler for at bløde det rå udtryk op. Et dejligt tæppe kan nemlig få altanen til at fremstå mere indbydende og komfortabel. Når du skal vælge tekstiler, er det en god idé at vælge farver og mønstre, som afspejler din personlige stil – så bliver det med garanti et rum, som dine naboer vil kigge langt efter. Foruden tekstiler kan du skabe en hyggelig atmosfære ved hjælp af varm belysning fra lyskæder, solcellelamper eller lanterner. Mulighederne er mange, når du skal indrette dit nye uderum!

 

Udnyt pladsen med kreative opbevaringsløsninger

Hvis man ikke har mulighed for at få konstrueret et funktionelt møbel af en smed, kan man heldigvis spare på pladsen på andre måder. Ofte bruger vi hylder eller reoler som opbevaring. Problemet er blot, at disse møbler fylder en del. Skal du spare på pladsen på din lille altan, kan det derfor være en god idé at bruge væggene. Sæt eventuelt flydende hylder og hængekurve op – og gerne nogle smukke hængeplanter, så du kan skabe en frodig oase.