Sådan opsætter du en varmepumpe

Har du brug for en ny varmepumpe?

Hvad er en varmepumpe?

En varmepumpe er en energikilde, som kan opvarme dit hjem. Det er et økonomisk og miljøvenligt alternativ til de traditionelle varmeløsninger som olie- og gasfyr. Varmepumpen er bedre for din økonomi, fordi den omsætter energien mere effektivt end varmeapparater af ældre dato gør. Varmepumpen betegnes som en grøn opvarmningskilde, da den omsætter den vedvarende energi fra luften og jorden til varme i din bolig.

 

Hvordan finder du den helt rette varmepumpe?

Der findes 3 forskellige slags varmepumper:

 

  1. Luft-til-luft-varmepumpe.

Som navnet indikerer, udvinder den energi fra luften, som den efterfølgende bruger til at opvarme luften i dit hus. Denne varmepumpe er uhyre nem at installere, og den er klart den billigste løsning. Et stort minus ved denne pumpe er dog, at den ikke kan opvarme brugsvandet i din bolig.

 

  1. Luft-til-vand-varmepumpe.

Ligesom den første varmepumpe bruger denne pumpe luftenergi som energikilde. Men udover at opvarme huset, kan den også omsætte energien til opvarmet vand. Den er noget dyrere at få installeret, men det er typisk tjent ind efter en overskuelig årrække på 6-8 år.

 

  1. Jordvarme

Dette opvarmningsapparat er både dyrt og pladskrævende, men det er til gengæld den løsning, som sikrer dig den allerstørste besparelse rent økonomisk.

 

Selve opsætningen af din varmepumpe

Hvis du er en vaskeægte handyman, vil du blive begejstret for at få luft-til-luft-varmepumpen hjem. Her må du nemlig helt selv stå for installeringen. Er det derimod en luft-til-vand-varmepumpe eller jordvarme, er det lovpligtigt, at en autoriseret VVS’er klarer opgaven. En opsætning af varmepumpe er ikke synderligt kompliceret. Pumperne varierer i design, men du vil kunne forvente, at der både er en ude- og en inde-del.