Hyr en VVS’er til følgende opgaver
Skal du bygge et helt nyt hus eller renovere et gammelt, skal du selvfølgelig også tænke over VVS arbejde. Men hvad koster VVS i et nyt hus? Det kan være svært at vurdere, da det afhænger af huset og af den enkelte VVS’er. Et priseksempel kan dog være, at en villa på ca. 200 m2 ender med at koste omkring 5-600.000 kr. Dog er alle projekter meget forskellige, hvor det både kan blive dyrere eller billigere, alt efter hvor meget der skal fjernes, udskiftes eller laves. Der er også forskel på, om du skal renovere et gammelt hus, eller om du skal bygge et helt nyt.
Hvad må man selv lave af vvs arbejde?
Ønsker du at spare penge i forbindelse med en renovering eller et nyt byggeprojekt, så kan du med fordel lave noget af arbejdet selv. Dog er der visse ting, som er lovpligtige at få en professionel VVS’er til at udføre. Opgaver, du selv må lave, omfatter blandt andre følgende:
- Udskiftning af vandhaner og pakninger i vandhaner
- Montering af et WC
- Montering af en vask i en bordplade
- Tilslutning af gulvvarme, hvis der ikke cirkulerer fjernvarmevand i anlægget
- Opsætning og tilslutning af radiatorer
- Udskiftning af vaske- og opvaskemaskiner
Dette er nogle af de VVS-relaterede opgaver, du gerne selv må udføre. Du bør dog altid sætte dig godt ind i, hvordan de klares, før du går i gang.
Det skal en autoriseret VVS’er gøre:
En del opgaver er lovpligtige for dig at få en VVS’er til at udføre. Det gælder blandt andet, når nye VVS-installationer skal laves, når gulvafløb skal tilsluttes, kloakarbejde, når der skal ændres på centralvarmesystemet og i tilfælde af arbejde med gasinstallationer. Her må du ikke selv give dig i kast med arbejdet, men skal altså tilkalde en professionel VVS’er.