Skal der ske noget nyt i hjemmet, eller trænger det til en kærlig hånd, så er du måske allerede gået i gang med at overveje, hvor du skal starte. Måske er der opstået et behov for en ny tilbygning, en ny terrasse eller garage, eller måske er det blot isoleringen, som skal forbedres – uanset boligprojekts type findes der en tømrer, som kan klare jobbet for dig.
Gør-det-selv eller tømrer?
Om det er et arbejde, du kan udføre selv, kommer i høj grad an på projektets omfang. Der kan være nogle regler, du skal være opmærksom på fx ved tilbygninger. Har du med bærende konstruktioner at gøre, er det meget vigtigt, du vælger den rigtige træsort og overholder gældende regler. Hvis arbejdet ikke bliver gjort ordentligt, kan det få store økonomiske konsekvenser efterfølgende. Derfor anbefales det at kontakte en professionel tømrer.
Sådan vælger du den bedste tømrer
Har du aldrig haft fat i en tømrer før, kan det måske være lidt svært at vide, hvor man finder den bedste. Et godt udgangspunkt er at vælge en lokal tømrer nær Greve og Solrød, eller der, hvor du bor, da det fastholder arbejdskraften i byen og opretholder et godt lokalsamfund. Derudover er sandsynligheden større for, at venner og bekendte har erfaring med tømreren og kan vejlede dig i dit valg af tømrer.
Vælg en tømrer med Byg Garanti
Under alle omstændigheder er det vigtigt, du husker at vælge en tømrer, som er medlem af Byg Garanti gennem Dansk Byggeri. Garantien dækker arbejde, som er udført på private boliger – herunder ejerlejligheder, andelsboliger, familieboliger, sommerhuse mm. Den dækker synlige skader i op til 3 år og skjulte skader og mangler i op til 10 år. På den måde er du sikret, hvis du efter endt håndværksarbejde står med et tab og kræver kompensation.
