Alt du skal vide om træfældning

Sikkerhed & træfældning – Husk det nu (mand)!

Hvad skal du vide om træfældning?

Har du en stor gran, der fylder i haven? Skal du hjælper din svoger med træfældning ved sommerhuset, eller har du andre forestående projekter, der involverer fældning af træer? Så læs med her. I dette indlæg giver vi dig alt, du bør vide om træfældning.

Der findes ingen regler for, hvornår du selv må eller ikke må fælde et træ, så hvis du har styr på dit udstyr og dine metoder, er der ikke noget, der står i vejen for, at du selv klarer træfældningen. Alligevel må man ikke glemme de mange fordele forbundet med at benytte sig af en professionel, der er sikker på at have styr på sikkerheden.

 

Hvad skal du bruge af udstyr?

Godt udstyr og sikkerhed går hånd i hånd, og det gør det særligt, når det drejer sig om at fælde træer. Sørg for at sikkerheden er i orden, inden du går i gang med træfældning og sørg for, at du har det rette udstyr tilgængeligt.

Når du skal stå for træfældning, skal du som minimum have en sikkerhedshjelm, sikkerhedssko, handsker, reb, en motorsav og gerne 1-2 personer til at hjælpe dig.

 

Udførelse af træfældning – sådan gør du:

Inden du sætter gang i motorsaven, er det vigtigt, at du har gjort dig det rette forarbejde. Planlæg træfældning og undersøg grundigt, hvor træet kommer til at lande. Dette gør du blandt andet ved at lave en god estimering af træets højde, så du ved, hvor langt det også kommer til at falde.

Start herefter med at beskære den nederste del af stammen, så træet er lettere at fælde. Bind herefter et reb omkring træet, så din hjælper kan styre træet i den ønskede retning, når det falder. Forhugget er det, der vil bestemme træets faldretning.