Typiske grunde til en stoppet kloak
En stoppet kloak er frustrerende – og det er endda en underdrivelse. I langt de fleste tilfælde skyldes en stoppet kloak et menneskeskabt problem. I køkkenvasken drejer det sig for det mest om madrester som har stoppet rørene til. I WC’et er det oftest toiletpapir som er synderen, men det er ikke ligefrem sjældent, at man hører om hygiejnebind på tværs i kloakrørene. I bruseren drejer det sig normalt om hår i risten, som så har sneget sig ned i røret – eller bare har blokeret for selve risten. Uanset hvad er en stoppet kloak med til at sætte en kæp i hjulet på hverdagen, men hvis du er en rigtig handymand, så kan du fikse det selv.
En rigtig handymand kan holde styr på sin kloak
Hvis du har styr på kloakken i dit hjem, så ved du præcis hvad der skal gøres for at vedligeholde rørene. Afløbene skal renses jævnligt, og der er visse ting som simpelthen bare ikke skal i nærheden af dem – stegefedt og hygiejnebind, blandt andet. Brønde skal også tømmes for uvelkomment indhold mindst en gang om året.
En entreprenør kan hjælpe hvis uheldet er ude
Men hvordan kan du finde skaden på din kloak? Hvis skaden allerede er sket, hjælper det trods alt ikke noget at forebygge stoppede rør – her kræves der handling. At være handymand betyder ikke nødvendigvis, at man selv kan fikse det med egne hænder – nogle gange handler det om at vide, hvor den bedste løsning kan findes. Din lokale entreprenør vil med en såkaldt TV-inspektion kunne fortælle dig, præcist hvor skaden befinder sig i kloakken. Entreprenøren vil dermed kunne give rådgivning ift. hvordan problemet løses.
