Gør-det-selv i dit nye hus

Nyt hus? Hvad kan du lave selv?

Tillykke med dit nye hjem!

Du ønskes hermed stort tillykke med dit splintnye hjem. At købe et nyt hus er et fantastisk eventyr at begive dig ud på, hvor du kan få alting til at være præcis, som du ønsker det. Men ingen kommer sovende til drømmehjemmet. Det kræver hårdt arbejde. Der er nok at lave i et nyt hus, så derfor kan du spare mange penge ved at lave ting selv. Dine muligheder afhænger selvfølgelig af dine håndværksmæssige evner. Hvis du er uddannet tømrer, er det intet problem at give dig i kast med de mange opgaver. Men hvis du derimod er total nybegynder, er det lidt mere begrænset, hvad du selv kan ordne. Men der er altid nogle småting, som kan fikses hist og her.

 

Vær økonomisk smart og tag arbejdshandskerne på

Det er kun evnerne og tiden, der sætter grænser for, hvor stor en besparelse du kan få. Hvis du har god tid til at foretage dig den rette research, vil du snildt kunne tilegne dig nogle mere komplekse kompetencer inden for det håndværksmæssige område. Det er også altid en god idé at trække på dine forbindelser. Benyt dig af hjælpende hænder fra venner og familie. Det er hyggeligt at samles om et praktisk projekt, og det skaber en følelse af sammenhold.

 

Hvilke projekter bør du selv kaste dig over?

Et let sted at skabe en besparelse er på malerarbejdet. Det koster kassen at hyre en professionel maler, og du vil hurtigt kunne lære færdigheden selv. Hvis du har tiden, giver det også god mening selv at lægge gulve. Klikgulve og gulvtæpper er relativt nemme at gå til.