DIY: Sådan renoverer du dit badeværelse

Gør-det-selv-projekt: Renovering af badeværelse

Går du også med drømme om at arbejde på dit hus i sommerferien? Når ferierne står for døren, er der mange boligejere, der beslutter sig for at dedikere noget af fritiden til at ordne projekter, der ellers ikke er tid til i hverdagen. Det kan være alt fra havearbejde til oprydning af kælderrummet, men det kan også være større gør-det-selv-projekter som fx renovering af badeværelset. Hvis du har et hjem af ældre dato, har du måske længe manglet et badeværelse, der bedre passer din og familiens behov i en travl hverdag. Derfor kan du i dette indlæg finde en guide til renovering af badeværelset, så du kan blive klogere på, hvad det i virkeligheden kræver.

 

Planlægning, planlægning, planlægning

Det er først og fremmest vigtigt at have en plan for, hvad du ønsker at opnå med din renovering af badeværelset. Skal du starte helt fra bunden, er der noget, du gerne vil genbruge, hvordan skal rummet organiseres osv. Når du har en klar forholdsvis klar plan for, hvad du ønsker at opnå, ved du også, hvilke materialer og værktøjer du skal have fat i.

Et af de første skridt er at få afmonteret de gamle armaturer. Her anbefales det, at du tager kontakt til en professionel VVS-installatør. Hvis du ikke har erfaring med rørarbejde, kan du komme til at gøre mere skade end gavn. VVS’eren kan også stå for at installere dine nye armaturer, så du ikke risikerer at ødelægge helt nye materialer.

 

Du må gøre meget selv – men ikke det hele

Når det kommer til renovering af badeværelset, er det vigtigt at huske på, at nogle opgaver er bedst at overlade til professionelle. Dertil er der noget VVS-arbejde, som man som privatperson slet ikke må udføre. Dette inkluderer installation, noget elektrisk arbejde og ventilation. Kontakt en lokal VVS’er, så du kan få et bedre overblik over, hvor mange penge du skal sætte af til hjælp udefra. God arbejdslyst!