Værd at vide om franske biler

3 ting du bør vide om franske biler

De tre største og mest populære bilmærker fra Frankrig er Citroën, Peugeot og Renault. Andre mærker er DS og Bugatti, som også originalt stammer fra Frankrig. I Danmark kører mange bilister i franske biler og nogle af de mest populære modeller er en Peugeot 108 og 208 samt en Citroën C3. Franske bilmærker er meget alsidige og har modeller i alle prisklasser og til alle behov, uanset om du bruger din fritid i skoven eller primært kører familien til og fra fritidsaktiviteter.

 

Franske biler er ikke dårlige

I mange år har franske biler haft et kedeligt ry. De har haft ry for at være ”dårlige biler”, og mange har fravalgt franske bilmærker, fordi de har været en smule finurlige, men det er ikke længere tilfældet. Frankrig producerer nu langt bedre og utroligt driftssikre biler.

Frankrig har altid været gode til at producere biler, som falder lige i forbrugernes hjerter, blandt andet nogle af bilverdens perler som pocket-rockets, Peugeot 205 og Renault 5 Turbo. Det er biler, som bilentusiaster verden over elsker, og som de ikke lige vil skifte ud. Derudover deltager Renault i verdens mest prestigefyldte og sværeste racerløb, nemlig Formel 1.

 

Franske biler er lidt finurlige

Franske biler har altid skilt sig lidt ud fra mængden. Franskmændene har nemlig altid har en trang til at gøre tingene på deres egen måde. Det har langt fra været en dårlig ide, da der er kommet mange nye opfindelser og meget ny teknologi ud af, at de har leget med den traditionelle måde at bygge biler på. Disse finurligheder og nye teknologier er senere ofte blevet en del af andre bilfabrikanters produktioner.

Finurligheder og særheder er også det, der gør, at mange bilentusiaster har forelsket sig i franske biler og bliver ved med at købe dem – også selvom det nogle gange kan gøre et service til lidt af en udfordring.