Vær godt kørende med en El scooter

Få bevægelsesfriheden tilbage med en el scooter

En el scooter er et attraktivt alternativ til både bilen og knallerten, og det er et særligt populært transportmiddel blandt gangbesværede og ældre, der ellers har svært ved at komme rundt på egen hånd. En el scooter kan betragtes som en mellemting mellem en bil og en knallert, men modsat en knallert er den fuldt lukket som en bil, og modsat en bil er den væsentlig mindre, billigere og kører naturligvis ikke lige så hurtigt. Derudover følger selvfølgelig også den fordel, at en el scooter kan komme ned at smalle gader og stræder og dermed også gøre det muligt at køre den hele vejen til butikkernes dør. I dette indlæg kan du læse mere om de forskellige typer af el scootere, så du kan finde den helt rette.

 

Find den rette type el scooter

En el scooter er ikke kun et oplagt valg til dig, der er ældre eller gangbesværet. Det er også en attraktiv løsning for dig, der ønsker et lukket køretøj uden at gå på kompromis med komfort eller prisen, du er villig til at betale for det. Der findes forskellige typer af el scootere, der dækker forskellige behov. Først og fremmest er nogle el scootere trehjulede, mens andre er firehjulede. Derudover kan nogen køre 15 km/t, andre 30 km/t og de hurtigste 45 km/t. Hvis du vælger en el scooter, der kan køre max 15 km/t, behøver du ikke have et knallertkørekort for at kunne betjene den. Derudover er der stor forskel på, hvor langt de forskellige el scootere kan køre alt afhængig af mærket, og det bør du derfor være opmærksom på, når du vælger din, så du er sikker på, at den matcher dit kørebehov.

 

El knallert – den miljøvenlige knallert

Hvis du ønsker et eldrevet køretøj, der ikke behøver være overdækket, så er en el knallert det rette for dig. Det er det tætteste, man kommer på en traditionel knallert, og den kan køre helt op til 70 km. ad gangen. Du kan altså både komme let rundt i byen og være nænsom mod miljøet ved at vælge en el knallet – en ren win-win.