Hvad er et topstykke?
Et topstykke er en del af motoren, både i benzin- og dieselmotorer. Som navnet antyder, sidder topstykket øverst i motoren og har en vigtig funktion i at få bilen til at køre. Det er her forbrændingen af dampene fra brændslet sker, hvilket skaber den eksplosion, der skal til, for at cylinderen bevæger sig op og ned, hvilket så får bilen til at køre. Topstykket indeholder flere vigtige komponenter, såsom knastaksler, ventilerne og glødepropper. Knastakslernes funktion er at åbne og lukke ventilerne på det rigtige tidspunkt og ventilernes funktion er at sørge for indsugning.
Vær opmærksom – inden det bliver dyrt
De mest hyppige skader, som et topstykke pådrager sig, er en revne, eller at det flækker. Du kan opdage en fejl i topstykket på flere måder, eksempelvis, hvis din bil taber hurtigere strøm end den normalt plejer at gøre, eller hvis du oftere skal fylde vand eller olie på den. Oplever du at motoren er længere om eller har problemer ved koldstart eller generelt lyder underlig, kan det også være topstykket, der er noget galt med.
Topstykket er en særlig dyr del at reparere, da det har så mange funktioner, og opdager man det ikke i tide, kan topstykkets arbejde med at smøre delene i motoren også forårsage skade på andre dele. Det er et omfattende arbejde at skifte eller reparere, og det kan derfor også være meget dyrt.
Trykprøv dit topstykke
Uden en uddannelse som mekaniker kan det være svært at gennemskue, om det er topstykket, der er noget galt med, hvis din bil opfører sig underligt. Det er blandt andet, fordi det er svært at se de enkelte dele i topstykket, men hvis du trykprøver topstykket, kan du måske finde fejlen.
Et autoværksted kan trykprøve dit topstykke ved at sænke det ned i vand og dermed se, om der er revner eller flækker, som trækker vand ind. Er der en skade, kan planslibning måske hjælpe. Planslibning er en fræsning eller slibning af topstykket, så revnerne udlignes og dit topstykke igen fungerer, som det skal.