Har du knækket en tand?

Alt du skal vide om tandkroner

Tandkroner og processen bag

Har du en beskadiget tand, der kræver ekstra opmærksomhed, når du spiser eller taler? Så vil tandlægen måske anbefale, at du skal have en tandkrone. En tandkrone er designet til at beskytte din tand. Det er med andre ord en slags hætte eller en kappe, som placeres uden på den beskadigede tand for at beskytte den og derved undgå, at den knækker. Når man skal have påsat en tandkrone, skal tanden slibes til, så kronen passer. Herefter vil der blive taget et aftryk af tanden, og du vil få lavet en tandkrone, der passer perfekt til din tand. Indtil denne er færdigproduceret, vil du få påsat en midlertidig krone. Processen fra start til slut tager som regel omkring 1 uge.

 

Disse tandkroner findes der

For mange år siden var tandkroner lavet af guld eller sølv. I dag er virkeligheden en helt anden. Den type tandkrone, som tandlæger oftest benytter, er porcelænskronen. Dette er en tandkrone, der er lavet af porcelæn, hvilket giver et mere naturligt look i munden. Man vil altså ikke kunne se, at du har en tandkrone på, hvis du vælger denne type. Tandkroner laves også af metal i dag – og nogle gange er det nødvendigt med en kombination af metal og porcelæn. Dette gør sig særligt gældende ved kindtænder.

 

Undgå beskadigede tænder med disse råd

Der kan være mange årsager til, at man skal have en tandkrone. Nogle gange er skrøbelige tænder forårsaget af genetisk, andre gange opstår skader på tænder som følge af en dårlig livsstil. Hvis du vil undgå at få påsat en tandkrone, er det som udgangspunkt vigtigt, at du passer dine tænder. Børst derfor tænderne regelmæssigt, brug tandtråd og tag til de årlige tjek hos tandlægen. På denne måde er du med til at forebygge skader på dine tænder.