Vedligeholdelse af privat kloak

Derfor er det vigtigt at du passer på din kloak

Det kan være en stor opgave at flytte til en ejendom, hvor der er privat kloak. Det kræver nemlig jævnlig vedligeholdelse for at undgå den helt store renovering af kloakken. Det er derfor vigtigt, at du som boligejer sørger for at holde øje med eventuelle skader på din kloak. Det kan både være i form af fugtskader, oversvømmelser eller rotter i kloakken. Alle disse problemer skal håndteres i god tid, hvis ikke din kloak skal renoveres fuldstændig. Derfor får du her nogle gode råd til, hvordan du kan holde din kloak vedlige, så du undgår at skulle betale mange penge for det i den lange ende. Undgå kloakrenovering ved at vedligeholde din egen kloak.

Gode råd til vedligeholdelse af kloakken

For at undgå en kloakrenovering, er der nogle ting, du selv kan gøre. Det er bedre i det lange løb, at du jævnligt tjekker din kloak. Du bør eksempelvis være opmærksom på følgende punkter:

  • Tjek kloakkens brønde ofte. Gerne to gange årligt om foråret og efteråret, så du kan se, om den trænger til vedligeholdelse.
  • Tøm din septiktank årligt, hvis du har sådan én. Det kan du gøre ved hjælp af en slamsuger. Dette punkt kræver derfor hjælp fra en professionel.
  • Få foretaget en tv-inspektion af kloakledningerne. På den måde kan du sikre dig, at alt fungerer, som det skal.

Når du udfører disse punkter, bør din kloak holde i længere tid, og du kan undgå, at den skal renoveres helt. Dette er nemlig en dyr omgang, hvorfor det er meget mere effektivt at sørge for jævnligt at optimere og vedligeholde kloakken.

Træd varsomt ved privat kloakarbejde

Der kan være store udfordringer forbundet med kloakarbejde. Dette gælder især, hvis du ikke er fagudlært på området. Derfor skal du huske at træde varsomt og passe på, når du udfører privat kloakarbejde. Du kan eventuelt alliere dig med en ven, der kender til faget, inden du kaster dig ud i noget, der kan få dig ud på dybt vand. Er du den mindste smule i tvivl, om det, du laver, er rigtigt, bør du kontakte en professionel autoriseret kloakmester eller kommunen, der kan hjælpe dig. På den måde sikrer du dig bedst muligt mod eventuelle skader – både på dig og på din kloak. Det gælder desuden ved alle opgaver på din ejendom, der kan kræve professionel hjælp, at du så vidt muligt bør forsøge at være realistisk i forhold til, hvad du selv kan klare, og hvad du ikke kan. Selvom det kan være dyrere at få hjælp, så kan det godt betale sig, hvis alternativet er, at du eller andre kommer til skade.