Sådan klargør du din have

Går du allerede nu og glæder dig til at se din have frodig og fyldt med blomster igen?

Kan du ikke vente til at gøre haven sommerklar?

Det kan være trist at se sommeren gå på hæld og vide, at tiden i haven er ved være slut. Men faktisk behøver det slet ikke at være sådan. Derimod kan det være en rigtig god idé at bruge nogle timer i haven i de kolde måneder og gøre den helt klar til sommeren igen. Men hvad er så vigtigt at få gjort? Der kommer her en liste over ting, du kan tage dig til i din have, mens du venter på sommeren.

Det er selvfølgelig vigtigt at tilføje, at så længe jorden er frossen, er det begrænset, hvor meget du kan gøre. Men når kulden har lagt sig og jorden igen er til at arbejde med, er det bare på med arbejdstøjet!

 

Ryd op

For det første er det vigtigt at få ryddet op i haven. Oven på et langt efterår og en kold vinter, vil haven som oftest være fyldt med grene, nedfaldne blade og andre ting. Det ligger sikkert som et tæppe over din græsplæne og forhindrer den i at få lys og næring. Skal din græsplæne stå flot og grøn, gælder det om at få den fri af haveaffald, så den kan få lys og luft til at gro.

 

Klip ned

Derudover kan det være en god idé at få ryddet ud i dine bede. Få styr på alt det, der er vokset i løbet af vinteren og klip dine roser og stauder ned. Ligeledes kan det være en god idé at få skåret dine buske og træer ned, mens de stadig ikke har blade, så du kan se grenene.

 

Gør drivhuset rent

Har du et drivhus, er det vigtigt at det bliver gjort grundigt rent inden sommeren går i gang. Dette skyldes, at der kan være skadedyr, som har overlevet vinteren i drivhuset. Vask det derfor ned og gør det lækkert og klar til sæsonen. På den måde slår du faktisk to fluer med ét smæk. Du får gjort rent, og du giver drivhuset de optimale vilkår.

 

Lug ukrudt

Sidst men ikke mindst gælder det om at få fjernet ukrudt fra bedene. Tag det i opstartsfasen så du er fri for at skulle bruge din sommerferie på at ligge på alle 4 og sortere alt det uønskede fra dine flotte bede.

Som du kan læse, er der faktisk slet ikke nogen undskyldning for ikke at komme i haven i de kolde måneder og gøre den klar til sommeren. Desuden vil du, ved at have lavet alt det hårde arbejde på forhånd, slippe for at skulle lave alt det hårde arbejde i din sommerferie. I stedet kan du, med god samvittighed, nyde det frodige syn fra en liggestol i skyggen. Alt imens din have står flottere end nogensinde. Så skynd dig ud. Belønningen venter forude!