Undgå at hyre en gulvlægger: Læg dit trægulv selv
Er du i gang med renovering af din bolig, eller har du bare brug for nyt gulv? Det kan være et stort projekt, hvis du aldrig har prøvet det før. Du skal både tænke på trætype og isolering af gulvet. Men det behøver faktisk ikke være så svært at lægge dit eget trægulv. Derfor får du her en gulvlæggers gode råd til, hvordan du bedst muligt kan forberede dig på at rive det gamle gulv og lægge et nyt trægulv. På den måde opnår du det bedst mulige resultat for dit gulv.
5 gode råd før du lægger trægulv
Hvis du beslutter dig for at gå i gang med projektet om at få et nyt gulv, og du gerne selv vil give det et skud, er der nogle ting, du skal være opmærksom på. Derfor får du her nogle god råd til disse:
- Sørg for et jævnt undergulv – starter du ud med et ujævnt undergulv, skal du spartle eller slibe for udjævne det.
- Undgå fugt i undergulvet – det kan ødelægge dit hårde arbejde, før du overhoved er kommet i gang.
- Hav med i tankerne, at træ kan udvide sig og krympe alt efter luftens fugtighed.
- Husk at placere træplankerne i den rigtige retning, så de følger rummets retning. Dette gælder særligt i smalle rum.
- Lad træplankerne ligge lidt tid, før du åbner dem, så de kan vænne sig til temperaturen.
Ved at følge disse punkter, har du et solidt udgangspunkt for at blive den bedst mulige gulvlægger.
Sådan lægger du et trægulv selv
Når du skal lægge nyt trægulv, skal du først fjerne de gamle gulvbrædder. Derefter skal du rette strøerne op og placere en lyddæmper. Du bør være ekstra omhyggelig med de første brædder, da resten af arbejdet baserer på disse. Sørg desuden for at tilpasse brædderne, hvis du skal lægge gulv omkring rør og lignende ujævnheder.
