Fejlkoder – sådan skal de forstås

Find fejl og reparer selv opvasker og vaskemaskinen

Fiks din vaskemaskine eller opvasker selv

 

Det kan være utroligt frustrerende, når vaskemaskinen eller opvaskeren står af. Det er trods alt maskiner, der er ret essentielle for at få hverdagen til at løbe rundt, og det kan være endnu en frustration, hvis man skal vente på en fagperson, der kan komme og fikse dem. Derfor kan du i dette indlæg blive klogere på, hvad dine fejlkoder egentlig betyder, så du selv kan prøve kræfter med at få vaskemaskinen eller opvaskeren i gang igen på rekordtid.

 

Sådan skal du tolke fejlkoder

 

Hvis din vaskemaskine eller opvasker er gået i stå, vil du ofte kunne læse en fejlkode på maskinen, der fortæller dig, hvor problemet er opstået. Det er dog ganske forskelligt fra den ene producent til den anden, hvordan disse fejlkoder står skrevet, og derfor kan du her i indlægget i stedet læse om tips og tricks til de mest typiske problemer:

 

  • Hvis din vaskemaskine går i stå midt i et program: Den mest sandsynlige fejl er, at du har en tilstoppet si eller slange. Du skal derfor starte med at rense din trevlesi, og hvis den er defekt, skal den udskiftes. Hvis der stadig står vand i vaskemaskinen, så er det afløbsslangen, den er gal med. Rens derfor også afløbsslangen.

 

  • Din vaskemaskine larmer under centrifugering: Hvis din vaskemaskine larmer, og du ikke har nogle løse komponenter i den, der kunne forklare larmen, er det formentlig din tromlelejer eller støddæmpere, der er defekte. De kan nemt købes nye og installeres af dig selv.

 

  • Din opvasker tager ikke vand ind: Over tiden kan spulearmen i din vaskemaskine blive tilstoppet med kalk og snavs. Du kan derfor rense denne, men hvis det ikke virker, bør du tjekke, om trykket i din vandforsyning er for lavt eller ikke korrekt slået til.

 

  • Din opvaskemaskine eller vaskemaskine pumper vand ud af maskinen: Der er ikke noget værre end at komme hjem til en pøl af vand på gulvet, som dine maskiner har efterladt. Her er der udviklet et produkt, der hedder aquastop, der er designet til at undgå vandskader. Aquastop er en tilløbsslange til din maskine, der kan måle vandtilførslen og lukke for den, når den rette mængde er løbet igennem. Det kan derfor være smart at installere aquastop helt fra starten af.

 

Præventive løsninger er en gør-det-selv-mands største fordel

 

Du kan naturligvis komme ud for, at du ikke selv kan fikse din vaskemaskine eller opvasker, og det kan koste dyrt. Derfor er præventive løsninger som fx tilløbsslanger med aquastop en virkelig god investering for dig, der ønsker at holde de uforudsete udgifter nede. Du kan købe aquastop tilløbsslanger designet præcis til din maskine, så den er nem og enkel at installere.