Spar penge på din varme regning
Vinteren er så småt ved at være over os, og mange danskere kan højst sandsynligt se frem til større varmeregninger, end de er vant til. De stigende energipriser betyder, at energien er blevet markant dyrere, end vi tidligere har oplevet. Det er derfor vigtigere end nogensinde før at være særligt opmærksom på, hvordan du på bedst mulig vis kan spare på energien i din bolig. Mange danskere bor i ældre huse, der ikke er isolerede efter moderne standarder. Dette betyder, at der i disse boliger er øget chance for, at varmeregningen bliver endnu større, da meget energi går tabt som følge af den mangelfulde isolering. Kuldebroer og varmetab er groft sagt lig med penge ud ad vinduet, og der er derfor al mulig grund til, at du bør læse med her, hvis din bolig hører under denne kategori. Det gælder desuden også, hvis du bor i et hus af nyere dato, da der ofte vil være penge at spare, hvis du er opmærksom på energioptimering. Hvis din bolig er godt isoleret, er du foruden mindre sandsynlighed for varmetab og dyre varmeregninger også sikret mod et uhensigtsmæssigt indeklima og større CO2 udledning til miljøet. Du passer altså både på klimaet samtidig med, at du sparer en masse penge, hvis du bor i en velisoleret bolig.
Isoler din bolig og spar penge
Energioptimer dit hus og spar penge på din varmeregning. Der er utroligt mange penge at spare, hvis din bolig er isoleret fyldestgørende. På den måde holder din bolig på varmen, så du ikke skal bruge unødig energi og ikke mindst unødige penge. Mange huse har det, der kaldes en hulmur. Det er et hulrum mellem ydervæggen og muren, der øger risikoen for fugt og kulde i boligen. Dette hulrum kan relativt let isoleres ved hjælp af hulmursisolering, som er en isoleringsform, der er relativt nem at udføre samtidig med, at det ofte ikke er særlig dyrt. Med en hulmursisolering er du bedre sikret mod varmetab i din bolig, så din varmeregning ikke løber løbsk. En anden stor synder i forhold til kuldebroer er loftet. Hvis dit loft ikke er isoleret tilstrækkeligt, vil varmen forsvinde herfra. Varme stiger opad, så det er utroligt vigtigt, at loftet holder tæt. Loftsisolering udført af professionelle med moderne løsninger kan betyde alverden for din boligs isoleringsniveau og ikke mindst dit energiforbrug. Det er desuden også en god idé at være opmærksom på alle boligens åbninger såsom døre, vinduer og. Lign… Der er større risiko for energitab i disse områder, hvorfor det anbefales at energioptimere her med energivinduer- og døre. På den måde er du bedre sikret mod kuldebroer, der kan opstå i sprækker og utætheder. Kontakt en professionel for rådgivning og vejledning, hvis du er i tvivl.